LIVSAFTRYK PÅ TRAPPEN - walk through

Foto: Camilla Schiøler

LIVSAFTRYK PÅ TRAPPEN

Kunstprojekt af Mikkeline W. Gudmand-Høyer

 

Efterår 2019 inviterede Ørestad Plejecenter kunstner Mikkeline W. Gudmand-Høyer til projekt ’Livsaftryk på Trappen’, et kunstprojekt, som hun skulle male og facilitere sammen med beboere fra Ørestad Plejecenter. Som billedkunstner fik hun over flere måneder lov at komme tæt på beboers livsindtryk, tanker og meninger. Malerierne på trappen er malet ud fra samtaler med beboerne fra hver etage. Beboerne har også selv sat deres livsaftryk, ved at male på små lærreder over et par mandage til  ’Mie-kaffe’. Disse hænger på de 6 hvide hulplader, ved trappegelænderne.

Gå på opdagelse op af trappen! Hvor du kan læse tekster til hvert billede.

 

Projektet er støttet af STATENS KUNSTFOND samt KØBENHAVNS KOMMUNE

TEKSTER TIL HVERT MALERI:


1.Gennem skoven 

Mange beboere har bevægende naturminder.

En af dem er fra Jylland, hvor familien hvert år ved forårstid træk køerne gennem skoven. De skulle ud på græs. Børnene passede på at køerne ikke stak af.

2. Godtfolk

Fuglen med bandarolen er inspireret af en af beboernes klassiske nyhavns-tatovering. En svale med navn. ”Godtfolk” stod broderet på en anden beboers klokkestreng.

’Godtfolk’ kalder jeg beboerne fra Ørestad Plejecenter. Spændende mennesker, hver især,  som formår at deltage i et nyt fællesskab, trods det, at fællesskaber kan være udfordrende.

Den gule mur: Mange af beboerne har boet på Nørrebro. Og mange kender den gule mur fra Assistens Kirkegård. En person sidder på bænken og ser livet passere. Barnet i barnevognen, det ny liv. Hvad gemmer der sig bag muren og det hinsides?

 


 

3. Blå natur

Naturoplevelser fylder, også i inkarnerede Københavnere. Her er det inspireret af ture til Norges storslåede natur. Her er et åbent landskab, hvor man kan digte egne naturoplevelser ind.


4. Nordisk himmel

Himlen over Ørestad Plejecenter. Himlen er vi fælles om. Og den nordiske har sin hel egen charme. 



5. Rema 10000

120 dages-vinden blæser i Iran og hvirvler sandkorn rundt, som hukommelsen hos kvinden der har demens. Hun og hendes mand kom en dag flyvende, på et smukt persisk tæppe og blev i Danmark. Nu er de her ved evighedens trappe. Ingen af dem snakker dansk. Er stille og holder sig for sig selv. Hver eftermiddag sætter de sig i opholdsstuen på første sal for at kigge ud på udsigten til supermarkedet ”Rema 1000” overfor plejecentret. Stilhed. En gang imellem kigger manden på sin kone. Fuld af forundring. Hvor er hun gået hen? Tilbage til kornet og tæppernes land? Den frugtbare halvmåne. Her, hvor jordbrug udviklede sig, så vi senere i norden kunne glæde os over nybagt brød. Der hvor bjerge og floder fandtes i former, som slet ikke findes i Ørestad by. Jeg maler en dansende mand og kone med korsstingslemmer inspireret fra en af de andre beboeres klokkestreng. Han rækker en blå musselblomst. 

Mon kvinden tager den? Bag dem står et skilt med rema 1000 farver men nu blot ”10.000”. 10.000 minder?


6. En arbejder

Mange her har arbejdet med håndværk. Her en håndværker, der graver huller.


 

7.   Guttermand

”Han var sgu´en guttermand!” fortæller den slanke ældre herre med overskægget mig.

Siger, at han ikke husker. 85 år har sat sine spor. Og når man som arbejdshest og ingeniør har haft stort ansvar, kan hjernen godt blive udmattet. Men han kan huske at hans bonusfar var en guttermand. Hjalp hans mor med at få styr på familien, efter hans far forsvandt og sank ned på flaskens bund. Støttede ham i at spille fodbold og hjalp med lektier. 

” Det er sørme underligt, tænk, at jeg husker ham så godt … En guttermand”. Hans blå øjne klarer op, da tårer bryder frem sammen med smilet.  Hjernen roder med mapper på hukommelses-hylderne. Men kroppen fejler ingenting. Den ældre herrer bevæger sig med en ung mands gang rundt i huset. Dansende. Flirter med livet på vejen.

8.   I  babushkas mave.

Hun har boet på plejehjem, siden hun, som fjorten årig var med i en bilulykke. Hun var eneste overlevende. Kæresten og hans familie, døde den dag. Hendes stemme er spinkel, som kommer den langvejs fra. Hendes hukommelse er intakt. Hun viser mig et fint og dygtigt lavet broderi af lilla fugle, hun lavede inden ulykken. Siden da, har hun ikke tegnet, men det er hun begyndt på igen. Først tegnede hun prinsesseansigter med usikre blyantstreger. Nu, en vild grøn eng med et træ fuld af liv og vind. Op af stammen hviler to cykler. På køleskabet hænger en babushka-dukke-magnet. Jeg lukker øjnene for bedre at kunne se.  I babushkas mave flyver en bil med vinger op i himlen. Så bliver maven fuld af hjerter på stilke, og til sidst er maven fuld af engen og træet med cyklerne. 

Mon det er hun og kæresten, der har stillet dem der, for at nyde alt det grønne?


 

 

9. Kontorister

Mange her har arbejdet på kontor. En mand har haft to. Det lønnede arbejde og værtshuset. Han vælger gul og blå, som farver jeg kan bruge i et maleri. Det var det samme værtshus på Amager, som blev besøgt gennem et langt liv. Klassisk interiør med brune gardiner og planter som Aspidistra eller Jernplante – Aspidistra Elatior: Også kendt som ‘værtshusplante’ hvilket røber lidt om hvor meget denne plante kan holde til. Trives i mørke kroge, og må ikke tørre ud. Her,  på det andet kontor var vennerne, samtalerne, øllet. 



 

10. Brødnid

Brødnid. 

Et næsten glemt ord, som betyder: konkurrence og gensidig misundelse mellem personer, der er beskæftiget inden for samme fag eller branche. Og brødnid kunne man jo være, når ens bror var blevet fin direktør og man stadig var økonomisk afhængig af sin mor som fuldvoksen mand. Og når ophold på Sankt Hans blev ”ferierne” mellem ufaglærte jobs. Postuddeling, grave huller, pudse vinduer… 

   For meget liv i kroppen til, at ville sidde stille i skolen. Her fik man bolcher, når man var sød og tæv, når man var fræk. For følsom til, at have lyst, at sejle på det vilde vovede hav, som en streng far forventede. Kvinden i hans liv kyssede han på den ene kind, den anden blev kysset af en anden mand. Tilslut blev den anden kind for meget og begge kinder røg ud. I stedet, blev der røget fede havannacigarer og slugt bøger om hele verdens facetter.  som en stor skinnende diamant.


 

11. Løssluppen karussel hest

En af beboerne havde en lille papmache-figur af en  løssluppen karusselhest stående udenfor hendes dør. ”Så børnene kan finde hen til mig,” sagde hun. Vi fabulerede lidt over det med den hest. Man kunne være træt af det hverdagsagtige trummerum her på jorden og alt det jordiske snævre og længes efter frihed. Samtidig kunne det være svært at frigøre sig og således svæve rundt uden forbindelser til andre. Måske man kan inspirere hinanden til mere frihed og definere dens betydning sammen. ’Frihed under ansvar’, er der nogen der mener er den rigtige holdning i et fællesskab. Frigørelsesprocessen er i gang!

Den gule kornagtige del af billedet er fra en dug, som en af beboerne selv havde lavet.

Den minder mig om danske kornmarker.



 

12. Kontoransat

 Mange her har været ansat på kontor.

En ældre kvinde, som har arbejdet som sekretær viser mig hvordan hun kan stenografere; En lang linje af kurvet kode indeholder lange sætninger. Hun nærmest kaster linjen på papiret. Svung! Sådan!  Og hun kan udtale hurtigt som ingen andre. ”Departement-chefen” bliver sagt, så prisvindende-rappere må bøje sig


 


 

13. Vandårer

På hans overarm flyver en  svale i tusch. Den kom til verden for over 60 år siden, fra en tatovør-nål i Nyhavn. Og kæresten fik en mariehøne på ballen. ”Jeg har haft en godt liv!” siger han. Han  har arbejdet som VVS-mand og lagt kilometervis af kobberrør. Et netværk af livgivende vandårer i det store væsen vi alle bevæger os i.  

”Og jeg har været jorden rundt!”. Minderne myldrer. Med helikopter på Grønland for at isolere rør. Thailandsk gyldent sand, gudebilleder og smukke orientalske kvinder. En af dem fløj med svalen med til Danmark og er her endnu.



 

14. Bornholmer sild.

En beboer har som ung været fotomodel for et rejseselskab. På en reklame for turisme til Bornholm slanger hun sig som en pin-up på de bornholmske klipper. En anden beboer kommer fra Bornholm. Hendes kærlighed til øen er stor. Hendes svigermor har broderet en lyserød dug med bornholmske motiver. Stavkirke, Hammershus, sild, fiskerbåde.






 

15. Mit rum

Kvinden fra Bornholm har arbejdet hele sit unge-voksen liv. Som ung pige i huset, hvor hun satte en forkælet dreng på plads. Som hjemmegående mor og rengøringsassistent. Senere på en skofabrik i København, hvor hun samlede, limede og satte såler på sko.

Hun viser mig et billede af hendes svigerfar, som er malet af en af de indsatte i en koncentrationslejr fra Tyskland under 2 verdenskrig.  Det havde svigerfaren under armen da han, da krigen sluttede, vandrede på bare tæer hjem til familien i København. Han havde vabler på fødderne, men kærligheden til familien var større end smerterne.

Jeg tænker på hvor smuk også kvindens kærlighed til familien er. Hvor mon hun har sit eget rum?


 

16.  Åbent landskab

Ture på stranden ved Amager fælled eller Vesterhavet. Måske en tur til Mallorca på en længe sammensparet ferie. Vinden hvirvler, blid eller dramatisk. Der er kraft i naturen. Naturen er healende. Den er sand. Den vil ikke have noget fra os, men giver bare generøst af dens vildskab og skønhed. Naturen er vi alle fælles om at elske.

Den ældre mand med grå tykke lokker har special-slebne øjne.

Han vil ikke tale om fortiden. Det er nuet der tæller.

Med vandkanden går han rundt og vander planter. Med hjertet vander han kærligt de andre beboere. Nogen gange, fortæller han,  kan han ikke sove, så står han op for at lave havregrød til de andre. Han kender alles navne,  hvor de kommer fra, og hvordan de har det i dag. Han er ikke helt enig med ledelsen omkring planlægning af gårdhaven. Der kunne godt være tænkt mere praktisk omkring buske og afgrøder. Og så kender de slet ikke hver en busk og blomst, som han.  Han viser mig grantræet fra vinduet på 4 sal. ”Kan du se den?” spørger han. ”Der er kun en kogle!”. Pludselig kan jeg se den. Den enlige grankogle. Og så er han væk. Han skal hjælpe en kvindelig beboer i rullestol med at komme ned til stolegymnastik. Hans optik hænger stadig i luften. Pludselig får jeg øje på hver en blomst og hvert et blad. Så opdager jeg kanariefuglene. Stuen er fuld af pollen.  Der er opstået et nyt Hawaii på 4 sal!





17. Hele byens frisør.

Hun var frisør i København. Som frisør er du medvirkende i flere sammenknyttede menneskeliv. Du studser skæg og hår, fletter og sætter frisyrer. Konfirmation, bryllup, fest eller du redder Scorekajs hår på hans lønningsdag.

En frisør kommer tit tæt på folk og ind under huden med de små samtaler under saksens arbejde. 

Her er jeg blevet inspireret yderlige af vinyl-covere fra jazzplader fra 50’erne.

 


 

18. Busvinken

Kvinden sidder i sin sofa på et lille gråt uldtæppe. ”Jeg vil ikke slide på betrækket”, siger hun og smiler. Fine rynke-vifter springer fra hendes øjne. Hun var frisør i 50’erne, dengang med franskbrød og Elvis-skin i håret. Var fin og yndig som en alfepige. I årevis bar hun sin handicappede søn op og ned af trappen. Fra fjerde sal på Nørrebro. Sønnen sad i rullestol og skulle med taxa  til og fra skole.  Hun og hendes mand arbejdede på forskellige tider af døgnet. Han som nattevagt. I lange perioder så de kun hinanden når byens busser passerede hinanden. Hun på vej hjem for at lave aftensmad og han på vej til job. De kunne se hinanden fra hver deres bus og vinkede. Et billede fanger mit øje over kvindens TV. Tårer perler ned af en buttet kind.  En reproduktion af et italiensk maleri af en grædende dreng.

 ”Ja. Jeg kan godt li’ det billede,” siger kvinden. Nogen siger at børnene på grædebillederne netop er holdt op med at græde. Efter regn kommer sol…

 

19. Solnedgang

En beboer viste mig sit tæppe hun havde vævet på aftenskole i 50’ernes København. Jeg fik lov at bruge farver og striber i dette maleri, hvor en kvinde sidder og kigger i et åbent rum, ud på en solnedgang eller er det solopgang? Måske fortsætter cyklussen for evigt? I dette maleri var jeg også inspireret af kunstneren Hammershøjs malerier af kvinder set bagfra i rum. Dette motiv har vi arbejdet med til kunstundervisning med beboere på plejecentret. Motivet på vasen med fuglene er fra et eksotisk skab med udsmykning af fugle af abelone-skal hos en mandlig beboer. 



 

 

 

 

 

20. Dalarhesten

Alle kender en dalarhest. Den minder os om jul og folklore og nordens kunsthåndværk. 

 Vi arbejdede med motivet til kunstundervisning med beboerne. Her, en abstraktion over den.

Fotos: Camilla Schiøler

© Mikkeline W.Gudmand-Høyer 2020

  • SoundCloud - Black Circle
  • Black Facebook Icon
  • Black YouTube Icon
  • Black Pinterest Icon
  • Black Instagram Icon
Stuen