Tranen

Til udstillingen "Ive got sunshine in my pocket" malede jeg bl.a. " Trane 1 og Trane 2".

Tranen er Japans nationalfugl og symbol på lykke. Det er også en af de ældst beskrevne foldefigurer og er indbegrebet af Japansk traditionel origami. En japansk legende fortæller at den som folder 1000 traner, får et ønske opfyldt, typisk om et langt liv eller at blive rask.

Den er samtidig et symbol på årvågenhed (Lat. Vigilantia).

Et sagn, fortalt af Aristoteles, beretter, at tranen under hvil tager en sten i kloen eller i munden, så den straks vågner hvis den falder hen.

(Se også forlaget Gyldendals logo, som viser en trane med en sten i kloen).

Her i det tidlige forår flyver virkelighedens smukke, grå tranefugle med det latinske navn ”grus grus” fra vinterens ophold i syd mod ynglepladserne i nord. Det har givet navn til udtrykket ”at springe trane” i Sverige: Når tranerne trækker over himlen, er det gammel tradition at smide alt tøjet og løbe én gang rundt om huset nøgen for at markere, at nu begynder foråret og altings forplantning for alvor.

Lad os alle passe på hinanden og være årvågne i denne vilde tid!

Følg også med på insta: mikkelinegudmand

"Trane 2", 2020, akryl, spray og oliekridt på lærred

"Trane 1", 2020, akryl, spray og oliekridt på lærred

KUNST I DET OFFENTLIGE RUM LIVSAFTRYK PÅ TRAPPEN

Ørestad Plejecenter, profilcenter for kunst og kultur inviterede mig efterår 2019 til at lave et kunstprojekt, hvor jeg

udfra samtaler med beboerne skulle male 20 malerier til deres 7 etagers trappeopgang. Derudover skulle jeg facilitere beboernes egen proces med at male egne aftryk på små lærreder. Flere af beboerne kendte jeg efter at have undervist dem i tegning og maling på plejecentret.

LIVSAFTRYK PÅ TRAPPEN er støttet af Statens kunstfond, kunst i det offentlige rum og Københavns kommune

Dokumentarfilm om projekt livsaftryk på trappen.

© Mikkeline W.Gudmand-Høyer 2020

  • SoundCloud - Black Circle
  • Black Facebook Icon
  • Black YouTube Icon
  • Black Pinterest Icon
  • Black Instagram Icon