PROJEKT 365 BLOMSTER

2013-2014 malede jeg et blomstermaleri om dagen. Alle fra blomster jeg plukkede på Nørrebro, hvor jeg da boede. Det var et opgør med mange års maleblokering efter at have gået på kunstkademiet. Det blev til 365 oliemalerier 12x18 cm. Blomsterne er nu spredt for alle vinde til folk der har købt dem,  men der findes stadig et par stykker der kan ses her.

Projekt 365 Blomster

Om at fordybe sig i gentagelsen og langsommeligheden.

 

At være ”ONF”

Lever i en hektisk tid. Ting sker hurtigere end lysets hastighed. Skal være på, følge med, leve op til, følge med i, stå af, stå på, være on og off, og måske en gang imellem, når det lykkes: ”ONF” som min datter kalder det. En blanding af de to. En gylden middelvej.

”FLOWER WOMAN”

En dag sidst i Maj 2013 satte jeg mig for at lave et dogme projekt til mig selv. At fordybe mig i gentagelsen og langsommeligheden, og male noget jeg havde fordomme imod. Nemlig blomstermalerier. Et om dagen i et år. Ingen købt. Alle plukket som små buketter fra Stenbroen på Nørrebro hvor jeg bor.

Blomstermalerier? Findes der noget mere småborgerligt og anti-kunst agtigt? Er det ikke sådan noget tandløst ”mormor-kunst”. Hobbykunst, til turister på Bornholm? Det er der da ikke noget oprør eller nytænkning i? Blomster? Det er da sådan noget dekoration for magthaverne ikk? Pæne billeder uden indhold, der kan få os til at glemme revolutionen og rædslerne! Venner blev også provokeret. ”Blomster? Nej, det er godt nok ikke lige mig? Hvorfor maler du dog det?” Jeg tog fat i penslen og startede mit blomsterprojekt. Nogen laver en Iron-Man. Her gælder det om at være hurtig, stærk og sej. Jeg begyndte min ”flower-woman” . Her skulle jeg sidde stille i en time om dagen hver dag i et helt år. Være blid, sanselig, håndarbejdsom, og få bugt med mine ”mormor-kunst”- fordomme. Samtidig skulle jeg overvinde mit problem med langsommeligheden og dybe processer.

 

Zen laboratorium

Årstiderne skiftede. Jeg malede mælkebøtter, georginer, kløverblomster, efterårsblade, juleroser og gran. Så kom vintergækkerne, erantisser og igen mælkebøtterne. Det første halve år gik fint, jeg havde mod på dogmeprojektet,  og begyndte at holde af blomsterne. De dukkede op alle mulige steder, på Assistents kirkegård, i smalle gyder og i min altankasse Det blev mit zen laboratorium hvor jeg nød at fordybe mig i formerne, og livet i de organiske væsener. Samtidig begyndte jeg at drikke Bachs blomsterdråber, som er lavet af blomsteressens. Jeg begyndte selv at føle mig som en blomst. Den måde jeg kiggede på byen ændrede sig. Jeg blev gladere og mere optimistisk. Følte et overskud.

Så kom november, og der satte modløsheden ind. Jeg begyndte at hade projektet. Ville se dem alle sammen færdige nu, og begyndte at tælle dem igen og igen, ligesom når man laver pandekager og er utålmodig med stakken. Og der var dårlige blomster billeder. Dumme blomster, med farver der gysede mig i hovedet.

 

Jeg malede dem på hovedet, fra siden, fra oven, og fra fantasien. Jeg lukkede øjnene og begyndte at tænke på hvilke blomster jeg skulle have på min grav, så jeg kunne forberede det og det ikke blev et issue for andre. Nej ikke blomster? Så hellere pom-poner. Nej ingen grav, bare dø. Årh! Mal nu for fanden bare det projekt færdigt, kylling!  Jeg begyndte sågar at drikke. Måtte have en øl for hvert maleri for at kunne fuldføre, nede i dybderne. I kedsomheden. I kælderen, med blomsterlig over det hele. Tvunget til at se min indre mormor i øjnene. Jeg så de dramatiske overskrifter for mig ”Alkoholiker død af at male blomster.” ”Kunstner visnede sammen med 364 blomster, nåede aldrig at fuldføre det sidste.”

Men SÅ kom lyset for enden af tunnelen. Nr 365 blomst blev malet færdigt samtidig med at hele byen sprang ud. Jeee! Jeg blev færdig! Jeg er en ”Flower Woman”.

© Mikkeline W.Gudmand-Høyer 2020

  • SoundCloud - Black Circle
  • Black Facebook Icon
  • Black YouTube Icon
  • Black Pinterest Icon
  • Black Instagram Icon
IMG_1703